
En topklasse Chianti Superiore fra Tenuta Burchino. En elegant tolkning af Sangiovese druens udtryk med god ren frugt intensitet. |
![]() |
| Området og producenten | |
Tenuta Burchino er beliggende i bakkerne ved Pisa, i området; Terriciola. De 42 hektar vinmarker er beliggende 120 meter over havet med en god sandholdig jordbund. Dette er med til at give god dræning så vinstokkene trækker intensitet og mineraler med dybt nede fra undergrunden. Vinstokkene er mere end 15 år gamle. |
|
| Vinen | |
Chianti Superiore er et kvalitets udtryk, der kun tildeles vine hvor druerne er høstet ved højeste modenhed. De skal høstes mere modne end til en almindelig Chianti. Hos Tenuta Burchino blandes der efter traditionelle vinifikationsprincipper til denne vin. Sangiovese blandes med mindre dele Ciliegiolo og Canaiolo. Vinen lagres i 12 måneder i slovenske egetræsfade, inden aftapning på ejendommen. |
|
| I glasset | |
Denne super bløde Chianti viser noter af kirsebær, læder og egetræ i duften. Efterfulgt af en elegant medium fyldig smag. Her er lidt krydrede toner, men domineret af den rene flotte frugtkoncentration. |
|
|