Taster Wine
Taster Wine

nyhed - 2008 Chablis, Domaine Baillard

Syngende sikker Chablis! Her er frisk mineralsk frugt med fransk finesse og god intensitet. Fremstillet 100% på Chardonnay.

Området

Området Chablis ligger som en lille enklave nord for det egentlige Bourgogne distrikt, men er historisk set en del af dette. Vi befinder os ca. 160 km fra Beaune i Bourgogne og næsten halvvejs til Paris. Jordbunden er næsten ren kalk med aflejringer fra istiden. Her er kun beplantet med Chardonnay druer. Vinene bærer præg af det kølige klima. Vi befinder os så nordligt, som det er muligt at dyrke Chardonnay og stadig opnå modne druer. Resultatet er vine, der fremstår meget elegante i stilen, og sjældent er fadlagrede. Her er frugten og friskheden i fokus, og fedmen i vinen kommer fra det gode terroir. Typisk finder man mere renhed og meget mineralsk karakter i disse vine, især sammenlignet med de andre hvide vine fra Bourgogne.

Vinen

Som al Chablis er denne også fremstillet 100% på Chardonnay. Høstet fuldmodne og vinificeret i ståltanke for at bevare den rene frugt. Vinen er stabiliseret inden aftapning i Chablis.

I glasset

Flot klar farve med grønt skær. En god mineralsk duft med grønne bær og frisk græs. Smagen er medium fyldig med blød frugt og ren eftersmag. En vin uden fadlagring som har intensiteten, der er så karakteristisk for området.

En god ledsager til fiskeretter og salater med lyst kød.

Serveres ved 16 – 18°C.

Publiceret / 17-07-2009


 

2008 Chablis, Domaine Baillard